fredag den 31. august 2012

Til eleverne i 7.a:

I kan sende diverse informationer eller LINKS om fx:

Picasso
Guernica
Den spanske borgerkrig

Skriv kort eller langt!

V.h. Hanne


Indledning: Kort om undervisningen. Formålet med denne blog


Ovenstående er adressen på denne BLOG, liggende hos Google
Den skal bruges i forbindelse med vores undervisning i 7.a om Guernica.

Kort om undervisningen, som varetages af lærerne: Frank Gravesen (FG) og Hanne Blom (HB)

1: Eleverne skal fremstille Guernica - billedet af Picasso i 2 udgaver:
a: Fedtfarver på brunt papir: Papiret farvelægges med et tykt lag farver, krølles sammen, rettes ud igen, smøres med vand på bagsiden og lægges til at tørre imellem 2 lag aviser. (HB er ansvarlig)
b: Males på lærred (40x40 cm.) med akryl-kunstnerfarver (FG er ansvarlig)

Bemærk: Begge udgaver af billedet er delt ind i henholdsvis 24 og 27 felter, hvor eleverne laver hver deres, som sættes sammen til en helhed og udstilles/hænges op.


I forbindelse med undervisningsprojektet skal elever bl.a. lære om følgende:
a: Picasso
b: Den spanske Borgerkrig/baggrunden for billedet.
c: It skal inddrages. 


IT: Her kommer denne BLOG ind i billedet:

Eleverne skal under og efter arbejdet kunne se billeder og læse informationer om emnet.

Efter ophængningen af begge udgaver af Guernica, havde vi en meget fin fernisering på skolens bibliotek. Der var mange gæster bl.a. skolechef, skoleleder, forældre, bedsteforældre, mange børn og kolleger.

Blogmaster: Hanne Blom/dansklærer og skolebibliotekar på NordVestSkolen Ravnsborg Afdeling.